Spring til indhold

Case

Organisation C

Hvordan gør man organisationsteori relevant for unge, der måske endnu aldrig har sat deres ben på en arbejdsplads, men som allerede har erfaring med motivation, samarbejde, konflikter, grupper, ledelse og fællesskaber?

Udfordringen

Det var et centralt spørgsmål i arbejdet med Organisation C, 4. udgave, som Akademias Balalli Dégas har været medforfatter på sammen med Jonas Vognsen Stork og Dorte Jensen for Praxis Forlag.

Ambitionen var både at opdatere en eksisterende fagbog og at skabe et undervisningsmateriale, der bringer organisationsteorien tættere på elevernes virkelighed. Materialet skal gøre det lettere at bevæge sig mellem teori, analyse, refleksion og anvendelse.

Greb

Organisation handler grundlæggende om mennesker. Hvorfor fungerer nogle teams, mens andre går i stå? Hvorfor mister mennesker motivationen? Hvad sker der, når en organisation skal forandre sig?

Derfor har arbejdet med bogen fokuseret på at koble organisationsfaglig viden med praksisnær didaktik gennem eksempler, cases, problemstillinger og opgaver.

Balalli har blandt andet bidraget til organisationsstruktur og design samt nye perspektiver på selvledelse, mistrivsel, frustration og udbrændthed og organisatoriske forandringer. Hertil kommer udvikling af cases, opgaver og vejledende løsninger.

Forside Organisation C, 4. udgave

Resultat

Resultatet er Organisation C, 4. udgave, en gennemgribende revideret udgave med en struktur, der følger fagets læreplan og samler både det obligatoriske kernestof og de valgfrie kernestofområder.

Bogen bringer samtidig nyere organisatoriske problemstillinger ind i undervisningen, blandt andet ESG, CSR, nye generationer på arbejdsmarkedet, distanceledelse og forandringsledelse.

Udgivet 16. juli 2025. Den nye udgave følger læreplanen, består af 11 kapitler og integrerer teori, praktiske eksempler, cases, opgaver og vejledende løsninger.

Klient: Praxis Forlag A/S
År: 2023-2025
Vi bidrog med: Fagbogsudvikling · Forfatterskab · Fagdidaktik · Caseudvikling · Undervisningsdesign
Partnere: Praxis Forlag · Jonas Vognsen Stork · Dorte Jensen
Kategori: Organisation · Ledelse · Undervisning

Tilgang, flere cases eller kontakt.